Made by
Thea

Plastmagerelev

hos LEGO

Thea laver noget, der gør mennesker i hele verden glade

Som plastmagerelev hos LEGO Koncernen er Thea med til at fremstille et produkt, alle kender, og som skaber glæder og begejstring blandt børn og voksne i hele verden. Det er fedt, synes hun.

Navn: Thea Karlskov, Lego

Alder: 19 år

Plastmagerelev hos: LEGO Koncernen

 

Hvad laver du hos LEGO Koncernen?

Mange forskellige ting. Jeg sætter støbeforme i maskinerne, hvor LEGO® klodserne bliver støbt, jeg retter fejl ved maskinerne og en masse andet. Det lyder måske lidt nørdet, men det er vildt spændende, og jeg glæder mig faktisk hver morgen, når jeg skal afsted på arbejde. Hvis jeg f.eks. har sat en form i en maskine, så er jeg superspændt på at komme dagen efter og se, om den stadig kører som den skal. Gør den ikke det, så skal jeg finde ud af hvorfor. Det er altid en god udfordring.

 

Hvordan er LEGO Koncernen som læreplads?

Så god! De gør virkelig alt for, at man har det godt. Man kommer rundt til nogle forskellige steder og ser, hvad andre laver, for at det hele kan hænge sammen. Det er mega fedt man kommer rundt omkring i hele virksomheden.

De gør også et rigtig stort arbejde for, at alle lærlinge i virksomheden kender hinanden, og at vi kan sammen. Der bliver lavet en masse for os. Fx var i april en tur til Tyskland i to dage. Der så vi Airbus-fabrikken og var en tur i Hansapark.

Der er også rigtig mange faciliteter: fitness, fysioterapeuter, kiropraktor, massage, psykomotorisk terapi – alt muligt!

 

Hvad er det bedste ved at være plastmager?

For mig er det bedste ved at være plastmager, den der følelse af, at der kommer en lille ting ud af det, som jeg ved, at børn og voksne over hele verden bliver glade for. Det er mega fedt! Det er meget anderledes end, hvis man fx går i gymnasiet, hvor man tit bare sidder ved et bord. Jeg skaber faktisk noget, som betyder noget!

Og så er det også meget rart, at jeg med den her uddannelse er næsten sikker på at kunne få et job bagefter. Det giver noget tryghed.

 

Hvordan er det at bo på Den jydske Haandværkerskole i skoleperioderne?

Det er lidt ligesom at gå på efterskole faktisk. Man får nærmest en lille familie og et vildt godt sammenhold med dem, man går i klasse med. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og så kan jeg godt lide det her med, at man altid kan bruge værkstedet og gå ned at teste ting af.

 

Hvad vil du sige til folk, der overvejer at blive plastmager?

Spring ud i det! Jeg er sprunget ud i det og er blevet vildt glad for det. Også som pige, selvom der er mange drenge på skolen. Det kan man sagtens!

Malou Plastmagerelev

Plastmageruddannelsen giver Malou jobsikkerhed

Læs mere om Malou >
Læs mere om Malou
Niels Plastmagerelev

Niels styrer linjerne hos Fiberline

Læs mere om Niels >
Læs mere om Niels
Silja Plastmagerelev

Praktik hos Grundfos overbeviste Silja om at bliv plastmager

Læs mere om Silja >
Læs mere om Silja
Thea Plastmagerelev

Thea laver noget, der gør mennesker i hele verden glade.

Læs mere om Thea >
Læs mere om Thea