Kom i internship som EUX

Prøv hverdagen som EUX-elev i både skole og i virksomhed.

Som deltager i EUX-intership-ugen finder du både ud af, hvad der sker på skolen og i en moderne plastvirksomhed.

Vi starter med to dage på Den jydske Haandærkerskole i Hadsten tæt ved Aarhus, hvor uddannelsen foregår. Den ene dag er praktisk orienteret og vil foregå i værkstedet. Den anden dag vil foregå på Teknisk Akademi, hvor vi vil se på de gymnasiale fag, på projektundervisningen med mere. Desuden vil vi kigge på uddannelsens indhold, praktik- og job-muligheder .

De to næste dage foregår som praktik i en virksomhed. Det kan enten være i det område, hvor du selv bor, eller det kan være i nærheden af skolen i Hadsten, så du kan bo her i hele perioden.

Næste EUX-internship er i uge 10, 2020.

 

Helt gratis – men skynd dig at tilmelde dig!

Opholdet på skolen er selvfølgelig helt gratis inkl. kost og logi. Vi har et begrænset antal pladser – så skynd dig!

Lyder det som noget for dig? Send en mail til Peter Kjærsgaard fra Den jydske Haandværkerskole på pkk@djhhadsten.dk. Du kan også ringe til ham på 8937 0251.

Vil du gerne med, men kan du ikke den pågældende uge? Så læs her om at komme i Brobygningsforløb i stedet for.