Hvad er en plastmager?

Som plastmager er du med til at fremstille alt fra vindmøllevinger til LEGO-klodser. Du kan tage uddannelsen som en erhvervsuddannelse, en 2,5-årig EUV for voksne over 25 år eller som EUX, hvor du både får svendebrev og studenterhue.

Som plastmager er du med til at fremstille alt fra vindmøllevinger til værnemidler, elektronik, bæredygtig emballage og LEGO-klodser.

Rigtig meget af det, vi ikke kan undvære i vores hverdag, er fremstillet i plast af plastmagere.

Derfor åbner plastmageruddannelse døren til utrolig mange muligheder – enten i danske virksomheder eller udenfor landets grænser.

Hvordan bliver jeg plastmager?

Du kan tage uddannelsen til plastmager på tre måder:

  • En fireårig erhvervsuddannelse (EUD). Når du er færdig har du svendebrev som plastmager og er klar til at arbejde i en virksomhed.
  • En erhvervsuddannelse for voksne over 25 år (EUV), som normalt tager 3 år og 5 måneder + 20 ugers grundforløb. Der kan dog være grundlag for afkortning på baggrund af tidligere uddannelse eller erhvervserfaring.
  • En EUX-plastmageruddannelse for alle, som gerne vil have en studenterhue og et svendebrev samtidig. Uddannelsen tager fire år, du får løn hele vejen igennem, og du får adgang til at læse videre til fx ingeniør.

Alle erhvervsuddannelserne veksler mellem skoleperioder og praktikforløb i en virksomhed. Du vil blandt andet blive undervist i plastmaterialer, automatisering, grøn omstilling, kvalitetskontrol og produktionsprocesser.

Plastmagerens arbejde

Som plastmager arbejder du både med hoved og hænder, fordi du i arbejdet bl.a. skal kontrollere tunge maskiner med avanceret IT. Du skal fx:

  • Klargøre og indstille de store computerstyrede produktionsmaskiner
  • Programmere industrirobotter og transportbånd
  • Kunne forarbejde mange forskellige plastmaterialer
  • Opstille og udskifte forme til støbning
  • Sørge for, at maskinerne kører rigtigt

Løn under uddannelsen og gode muligheder for at få en praktikplads

Ja, det er rigtigt! Som plastmagerelev får du løn under uddannelsen, så længe du har en gældende uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed. Har du praktikplads, når du starter, får du altså løn fra din første dag i uddannelsen.

I plastbranchen er der generelt gode muligheder for at få en praktikplads til dem der kan og vil.