“Min motivation som plastmager er, at jeg har muligheden for at optimere processer og produkter, men også at se tilfredsheden i kunderens øjne.”
Lær Jasmin bedre at kende, og hør om hendes vej til plastmageruddannelsen, hverdagen som lærling og det bedste ved faget.
Jeg synes, det er fedt at være med til at optimere processen hele tiden, samtidig med at man kreerer noget, som andre folk og jeg selv kan have glæde af.
- Jasmin, 16 år
Jeg valgte at blive plastmager, fordi jeg på grundforløbet lærte om forskellige plasttyper og senere kom i praktik i en plastvirksomhed med en masse sprøjtestøbemaskiner. Det gjorde stort indtryk på mig, og det var virkelig spændende at opleve, hvordan man arbejder med plast i praksis.
Senere kom jeg i praktik på Den Jyske Håndværkerskole, hvor jeg lærte mere om uddannelsen. Det var inspirerende at se, hvordan andre arbejdede med plast, og det gav mig lyst til selv at starte som plastmager.
Jeg synes, det er spændende at arbejde med de store maskiner og finde løsninger, når der opstår fejl. Samtidig er man med til at forbedre processer og skabe produkter, som både andre og jeg selv kan få glæde af.
Jeg valgte EUX-plastmager, fordi jeg gerne ville kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. På den måde kan jeg både blive plastmager og samtidig holde muligheden åben for at læse videre senere.
Det bedste ved uddannelsen er, at den veksler mellem teori og praktik. Det gør hverdagen varieret, så man sjældent keder sig. Når jeg er på skoleophold på Den Jyske Håndværkerskole, bor jeg på skolehjem. Her lærer jeg en masse nye mennesker at kende, og de mange sociale aktiviteter gør, at vi hurtigt får et stærkt fællesskab.
Jeg vil helt klart anbefale uddannelsen til andre. Jeg lærer en masse, og jeg synes, det er fedt, at der er mange muligheder – både hvis man gerne vil ud at arbejde eller læse videre senere. Jeg synes, flere unge burde kende til plastmageruddannelsen, fordi den giver flere muligheder, end mange tror.
Bemærk: Dette portræt er lavet mens EUX-plastmager stadig blev udbudt. I dag tilbydes plastmageruddannelsen kun som EUD. Portrættet er bevaret, fordi det stadig giver et godt indblik i uddannelsen og hverdagen som plastmagerlærling.
Jeg drømmer om at arbejde i en plastvirksomhed, hvor jeg kan være med til at udvikle og producere forskellige plastprodukter. Jeg vil gerne arbejde med de store sprøjtestøbemaskiner og være med til at finde løsninger, der kan forbedre produktionen. På sigt kunne jeg måske også godt tænke mig at videreuddanne mig til plastspecialist.
Jeg synes, det er spændende, at plastbranchen arbejder med at udvikle mere bæredygtige løsninger. Der bliver hele tiden forsket i nye materialer og smartere måder at producere på, og det motiverer mig at være en del af en branche, der hele tiden forsøger at blive bedre.
Hør, hvordan han har fået læreplads hos LEGO Koncernen, og hvad der motiverer ham.
Hør om hverdagen som plastmagerlærling hos Amcor og hans erfaringer med uddannelsen.
Hør, hvorfor han valgte plastmageruddannelsen, og hvad han drømmer om i fremtiden.