FAQ
Om uddannelsen
Du kan tage uddannelsen til plastmager på flere måder.
Du kan tage uddannelsen som en erhvervsuddannelsen (EUD) som består af et grundforløb og et hovedforløb, som indeholder både oplæring i en virksomhed og skoleundervisning. På hovedforløbet er du under oplæring i en virksomhed, samtidig med at du har kortere perioder med undervisning på skolen.
Du kan også tage uddannelsen som en EUX-uddannelse som består af et grundforløb og et hovedforløb, som indeholder både oplæring i en virksomhed og skoleundervisning fra erhvervsuddannelsen – med undtagelse af grund- og valgfag. Disse fag er erstattet af fag på gymnasialt niveau.
Skoler
Du kan tage uddannelsen på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten lidt nord for Aarhus, samt på AMU SYD i Ribe.
Om branchen
Plastbranchen er i udvikling og som plastmager bliver du en del af en branche, hvor du arbejder med et innovativt håndværk og har mulighed for at dykke ned i ny viden. Plast er et materiale med mange fantastiske egenskaber, og vi bruger det hver dag. I boligen, på hospitalet, i supermarkedet og overalt, hvor vi færdes. Branchen og håndværket er i en rivende udvikling, hvor vi skal tænke i nye baner fra produktion til sortering og genanvendelse, så vi sikrer, at vi passer bedst muligt på kloden og hinanden.
Økonomi
Du får lærlingeløn fra den dag, din uddannelsesaftale med en virksomhed træder i kraft, og du får løn i både læreplads- og skoleperioderne. Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også lærlingeløn under grundforløbet. Hvis du ikke har det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.
Ansøgning
Der er flere måder at søge ind på uddannelsen på, fælles er at du søger ind på uddannelsen til plastmager via optagelse.dk.
Du kan læse mere om de forskellige måder at starte på uddannelsen på her: